DANAK akkreditering/Kvalitetskontrol

RMG-Inspektion søger inspektør til brandalarmanlæg

12.12.2017

RMG-Inspektion A/S er et DANAK-akkrediteret uvildigt tredjeparts inspektionsselskab. Det betyder, at vi er godkendt til at udføre brandværnsinspektioner samt de af myndighederne og forsikringsselskaberne krævede inspektioner og godkendelser af automatiske brandsikringsanlæg.

RMG-Inspektion A/S udfører inspektioner vedr. brandsikring og brandsikkerhed for ejerne af de bygninger, hvori alarmanlæggene er installeret. Vi henvender os til alle typer erhvervsvirksomheder, institutioner og lignende. I forbindelse med nyetablerede anlæg og udvidelser af eksisterende anlæg udfører vi også førsteinspektioner for anlægsleverandører/installatører.

Jobprofil for inspektør til automatiske brandalarmanlæg

Jobbet som inspektør medfører, at du får tildelt en portefølje af brandalarminspektioner i Syd- og Sønderjylland, det vil derfor være et krav, at du er bosiddende i Syd- og Sønderjylland eller Trekantsområdet.

Ansvarsområder

Porteføljeafvikling i eget geografisk område af brandalarminspektioner, inspektion af rumslukningsanlæg, gasalarmanlæg, varslingsanlæg etc. herunder rapportering og sagsadministration samt deltagelse i eksterne og interne erfagrupper.

Faglige kvalifikationer

Du skal have erfaring med retningslinje 232, indgående kendskab til projektering og installation/servicering af brandalarmanlæg, samt gerne til rumslukningsanlæg, gasalarmanlæg og varslingsanlæg.

Kendskab til funktionsbaserede brandkrav, gode kommunikationsevner – skriftligt som mundtligt samt Office pakken på bruger niveau – primært Outlook og Word.

Personlige kvalifikationer

Som person er du serviceminded overfor kunder, myndigheder og kolleger. Du er fleksibel og har flair for selvstændig at organisere eget arbejde gennem personlig planlægning. Du holder af at samarbejde med kompetente og humoristiske mennesker i en virksomhed med en positiv udvikling.

Vi vil gerne være med til at udvikle vores medarbejdere, og derfor forestiller vi os, at du er interesseret i at udvikle dine faglige – og menneskelige kompetencer.

Virksomheden tilbyder dig

Gode ansættelsesvilkår med blandt andet pensionsordning og sundhedsforsikring. Fleksible arbejdstider kombineret med etablering af en hjemmearbejdsplads. Virksomheden er dynamisk og fremstår som en uformel organisation, hvor der er godt humør og et stort engagement.

Finder du ovenstående interessant, og kan du se dig selv i jobbet som inspektør, ser vi frem til at modtage din ansøgning mærket ”ABA-inspektør” senest den 31. december 2017 på e-mail: info@rmg-inspektion.dk

Samtaler vil finde sted den 10. januar 2018 i Fredericia og ansættelsestidspunkt for stillingen er den 1. marts 2018.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Anita Jochumsen på tlf. 4040 2299.

Download stillingsopslag som pdf

Inspektioner

Ring til benedikte

Benedikte van Vliet sidder klar til at informere om inspektioner.

Kontakt salgsansvarlig
Benedikte van Vliet
7022 4321
salg@rmg-inspektion.dk

Kurser

Henriette Lausten Valbjørn sidder klar til at informere om kurser, tilmelding og praktiske informationer.

Kontakt
Henriette Lausten Valbjørn
7022 4321
kursus@rmg-inspektion.dk