RMG Inspektion er klar til førsteinspektioner af automatiske brandsikringsanlæg
22.06.2017I RMG lnspektion er vi akkrediteret af DANAK til at foretage førsteinspektioner af automatiske brandsikringsanlæg.
For at imødekomme en stigende efterspørgsel på førsteinspektioner og godkendelse af automatiske brandsikringsanlæg har vi videreuddannet og opkvalificeret inspektør Michael Hansen, så han sammen med Per Jakobsen kan udføre den specialiserede opgave, det er at foretage førsteinspektioner.

– Udvidelsen betyder, at RMG Inspektion nu igen er klar til at udføre førsteinspektioner i hele Danmark og på Færøerne med erfarne og veluddannede inspektører, der er eksperter i at gennemføre inspektioner af nyetablerede brandsikringsanlæg eller udvidelser til eksisterende sprinkleranlæg, vandtågesystemer og skumslukningsanlæg, fortæller direktør i RMG Inspektion, Anita Jochumsen.
Vil du i kontakt med vores inspektører?
Per Jakobsen
+ 45 2090 7713
pja@rmg-inspektion.dk
Område: Jylland og Fyn
Michael Hansen
+45 2090 7705
mih@rmg-inspektion.dk
Område: Sjælland, Bornholm og Færøerne
Vigtig og lovpligtig inspektion
Inspektion og godkendelse af jeres brandsikringsanlæg er både vigtig og lovpligtig. For inspektionen og godkendelsen sikrer, at sikkerheden er i top og nedsætter risikoen for person- og bygningsskader, skader på udstyr og varer samt afbrydelser i virksomhedens daglige drift.
Førsteinspektion og godkendelse
Før et nyt, et udvidet eller et ombygget sprinkleranlæg, vandtågesystem eller skumslukningsanlæg kan tages i brug, skal der være foretaget en akkrediteret førsteinspektion af anlægget, ligesom der skal foreligge en godkendende inspektionsrapport.
Forud for førsteinspektionen foretager vi den nødvendige risikovurdering – en såkaldt anlægsklassifikation. For at smidiggøre processen indlægger vores inspektører rørsyn på tidspunkter i anlægsarbejdet, hvor rør og føringer endnu er synlige. Når rørsynet er godkendt, afventer vi jeres færdigmelding, inden vi foretager den endelige førsteinspektion.
Førsteinspektion af skumslukningsanlæg (ASA) foretages i modsætning til sprinkleranlæg (AVS) og vandtågesystem (VTS) uden forudgående klassifikation og rørsyn.
Færdigmelding
Læs mere om færdigmeldinger og download færdigmeldingsformularer på rmg inspektion.dk
